********** Text **********
Jeg kører hjem til Sydhavsøerne. Hjem til kilometer kyst. I dette hjørne voksede jeg op. Omgivet af kærlighed. Kan jeg mon genkende Nykøbing Falster? Klosterkirken og revyen. Har vidst nu et kvindehåndboldhold. Minderne om dig består. Kærlighedens første strejf. Jeg husker det stadigvæk.
Kører i min bil helt alene mens jeg lytter til Hithouse. Udenfor passerer de grønne marker mig. Glæder mig nu til et gensyn med min fødeø. Livet passerer kort revy. Nu kører jeg henover Farøbroen. Falster dukker op forude. Solen skinner over Guldborgsund.
Mit barndomshjem lå op ad byens torv, hvor vi legede tagfat. En børneflok på få kvadratmeter uden ensomhedens åg. Til daglig fandt man mig i byens roklub, mens min skoleklasse kørte til Marielyst og festede. Fik du dette fodboldhold, som vi kunne tage med, i Middelaldercenteret?
Kører i min bil helt alene mens jeg lytter til Hithouse. Hen langs grøften høster en mejetærsker korn. Jeg kan mærke en urolig stemning spire frem. Mon jeg spolerer minderne? Jeg kører fra ad Eskildstrup afkørslen. Trækker op i horisonten. Skal jeg vende om og køre hjem?
En sommer blev jeg udlært murersvend. Rejste op til Helsingør. Har ikke set dig sidenhen fordi byggeriet overtog. Nu har jeg børn og kone i Juelsminde. Eg'ntlig kan jeg ikke klage. Livet er forløbet smertefrit. Håber egn'tlig ikke at, jeg tilfældigt møder dig, i Middelaldercentret.
Kører i min bil helt alene mens jeg lytter til Hithouse. Langs med vejen ligger de øde marker hen. Indeni er jeg lidt utryg og lidt ængstelig. Er det den samme by endnu? Nu kan jeg ane Skovalleén fremme. Tordenskyer ovenover. Slipper speederen og gearer ned.